Om LearningLab DTU

Om LearningLab DTU

LearningLab DTU’s formål er at inspirere og støtte DTU's undervisere, studerende og ledelse i den løbende kvalitetsudvikling af uddannelser, undervisning og læring på DTU.

Gennem vores aktiviteter støtter vi udvikling, fornyelse og udforskning af undervisning, som sætter de studerendes læring i centrum. Vi medvirker til at videreudvikle de pædagogiske miljøer på DTU, herunder undervisernes professionelle undervisningskompetencer, og til at støtte anerkendelse og offentliggørelse af udvikling af ingeniørdidaktik internt og eksternt.
Vores aktiviteter baserer sig på afprøvet viden fra undervisningpraksis samt dansk og international forskning i universitetspædagogik.

Du er meget velkommen til at kontakte os med dine tanker og ideer, eller hvis du ønsker sparring i forbindelse med din undervisning. Vi tilbyder også støtte til institutter og grupper af undervisere til initiativer, der sigter på at udvikle uddannelser og undervisning.

LearningLab DTU's væsentligste aktivitetsområder er: 

  • Pædagogisk uddannelse af DTU's undervisere – nye såvel som erfarne undervisere, ph.d.-vejledere, hjælpelærere, ph.d.-studerende og laboranter.
  • Rådgivning i forbindelse med udvikling af undervisning og uddannelser, undervisnings- og eksamensmetoder og vejledning.
  • Rådgivning om metoder og teknologier til e-læring, herunder on-line kurser og andre former for IT-støttet undervisning.
  • Evaluering af uddannelser og undervisning.
  • Rådgivning om udforskning og publicering af resultater vedr. undervisningsudvikling.
  • Organisering af studieintroducerende moduler til nye studerende.
  • Formidling af viden og information om litteratur, konferencer, kurser, netværk, projekter og andre initiativer inden for ingeniørdidaktik og universitetspædagogik - i Danmark og internationalt. 

LearningLab DTU består af en kerne af faste medarbejdere, suppleret af et netværk af pædagogiske koordinatorer, supervisorer og undervisere på institutterne. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med kompetente DTU-undervisere om udvikling og gennemførelse af vores kurser. Derudover inddrages eksterne kapaciteter efter behov i LearningLab DTU's aktiviteter – bl.a. i forbindelse med kurser, workshops og seminarer.

Se hvem vi er 

LearningLab DTU trækker på et stort netværk i Danmark og internationalt.
Læs mere om disse eksterne netværk ...  

 

http://www.learninglab.dtu.dk/om_os
12 DECEMBER 2017